Opalsøen og Hammerhavn

opalsøen
Natur og Kultur

Opalsøen og Hammerhavn

– mystik og overtro.

Opalsøen er som mange af de andre søer på Bornholm, opstået i tidligere stenbrud. Her var oprindeligt granitbrud, som har været et af de allerstørste. Det lukkede i 1971 – 72.
– der går rygter om at der skal stå en efterladt gravemaskine på bunden af søen, rygtet er dog forsøgt afvist flere gange. Men hvem ved?

opalsøen
Opalsøen

I området finder man også Hammersø og Krystalsøen. Området er virkelig et besøg værd. Naturen her er ualmindelig smuk. Hele året! Fordelen om vinteren er at klipperne fremstår mere rå og synlige om vinteren, da der ikke er så frodigt som om sommeren.
I sensommeren er der en tovbane over Opalsøen. Den har været lukket i en periode, men har fået tilladelse til at starte op igen.

Granit i lange baner

Hammerhavnen, også kaldet Sænehavn ligger tæt ved i samme område. Her er virkelig drøn på når det blæser rigtig meget. På Hammerhavnen har man fragtet granit og i tiders morgen hørte Hammerhavnen til Hammershus som anløbshavn. Hammerhus kan også ses herfra.

hammerhavn
Bølger ved Hammerhavn

Ved Hammerhavn er der en lille kiosk/cafe som laver nogle rigtig gode sandwich og brygger en dejlig kaffe. Hammerhavn er også et besøg værd på alle årstider.

Hele området kalder nærmest på udforskning. Man får virkelig lyst til at tage på en lang vandretur her. Skulle man have lyst til det, så er der også shelters i området som man kan overnatte i. Vær opmærksom på om det er “først til mølle” eller om man skal bestille pladsen i forvejen.
Naturstyrelsen har en side hvor du kan læse om overnatning i det fri.
Den finder du her

Back To Top